Om Vinita

I vores lille hyggelige vinimportfirma i Dronninglund, som ejes af Lene Skov Kaptain, fører vi traditionerne videre fra de 2 stiftere af firmaet i 2007, Lars Christian Nielsen og Niels Jørgen Johansen (Joe), som havde deres firma i Sørup ved Støvring.

Deres mangeårige erfaring og passion for gode italienske vine er gået videre til det nuværende Vinita, som Lene startede i oktober 2019.

Vi vil i Vinita lagerføre en del af de vine, som Lars og Joe har haft i mange år og vil hele tiden forsøge at få tilført og tilpasset vores sortiment, så vi hele tiden, får spændende oplevelser for jer der nyder gode italienske vine.

Vi har i de sidste 10 år været meget aktive i forhold til, at være med til vinsmagninger og også været med til at udvælge vine til Vinita.

Derfor er vi godt rustet til at betjene dig professionelt og med en god snak omkring de vine som vi lagerfører.

Fire gode udgangspunkter for at handle hos Vinita:

Passion:

Vinita er i 2007 grundlagt med udgangspunkt i en fælles interesse for italienske vine, som vi i det nuværende Vinita helt klart deler.

Tillid:

Tillid er et nøgleord i forholdet til vores kunder. Vi ønsker kun tilfredse kunder og derfor giver vi dig en god og reel rådgivning i valg af vine.

Kvalitet:

Vi importerer direkte fra små og mellemstore producenter, som vi kan stå inde for. Vi vælger vine ud fra forholdet mellem pris og kvalitet, dvs. at du betaler for flaskens indhold – ikke for navnet på etiketten.

Garanti:

Vinita giver 100% tilfredshedsgaranti, hvilket betyder at, er du ikke tilfreds med vinen du har købt, tager vi uåbnede flasker retur og bytter gerne. 

Menu